Den Glade Gris

Filed under: Uncategorized — Hulda Dickens PhD @

Den Glade Gris ligger i Lille Kannikestræde i det indre København. Det kan bedst beskrives som et multi-værtshus i det der er både traditionelt værtshus, sportsbar med storskærme og table soccer og dansegulv ovenpå og til tider også live musik. Dette tre-etagers stormagasin af underholdning har noget for enhver smag.Torsdag, Fredag og Lørdag er det også et natværtshus der har åbent til klokken fem, men tidligere på aftenen og i løbet af ugen er det især det fælles samvær omkring sportsbegivenheder der trækker. Der vises sport på storskærme, og der fokuseres især på kampe fra Premier League, La Liga og Champions League. Dermed tiltrækker stedet både et internationalt publikum, men også mange studerende, hvilket giver en god blanding og dermed en fantastisk stemning når der er store kampe.Det skal siges at når det kommer til Engelsk fodbold, så er der en overvægt af Manchester United fans der frekventerer Den Glade Gris, så du skal måske ikke vifte alt for meget med tørklædet, hvis du for eksempel er Chelsea fan.Men stedet er som sagt meget mere end en sports bar. Der er livemusik i stueetagen torsdag, fredag og lørdag, og stand-up comedy om fredagen, så der er noget for enhver smag, og underholdning både dag og nat på den Glade Gris.